Torsdag den 12. januar 2023 – Sammenkomst på “Sundet”.

Vores første arrangement i 2023, blev som noget nyt arrangeret alene i Halsnæs foreningen.
Men som håbet kom der også tilmeldinger fra Båstad, 6 plus 10 danske.
Da der blev frafald på 2 fra Båstad og 2 fra Halsnæs, blev vi i alt 12 deltagere.
Fra Halsnæs tog vi med færgen kl. 11.30 fra Helsingør, så vi stod klar, da svenskerne entrede kl. 12 i Hälsingborg, og restauranten åbnede.
Vi blev tildelt et bord med perfekt udsigt over Sundet og havde en god og fornøjelig sammenkomst på godt 3 timer.
På grund af det begrænsede antal deltagere, kunne vi alle sidde ved et fælles bord, hvilket også var med til at forhøje stemningen.
Det blev også nævnt, at det nu var 25. gang, vi samles til god spisning og hyggelig snak på færgen,
og en hurtig afstemning blandt os tilstedeværende, indikerede enstemmigt, at det skal gentages næste år.

o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o –

Fredag den 21. april kl. 15 – 17 i GUBBEN,
Hundested.Musikalsk arrangement med Jeannet Ulrikkeholm.

21 tilhørere kom og overværede dette gode arrangement hvor hvor vi kunne nyde et glas vin,
mens vi lyttede til Jeannet Ulrikkeholm, der både fortalte historier om sangene,
og diskede op med kendte nordiske sange, som vi kunne synge med på.

Ud over de nordiske var der også en række franske sange, som bl.a. Edith Piaf og Mireille Matthieu gjorde kendte.

 

 

 

 

 

Ulrikkeholm underholder i GUBBEN

Lørdag d. 20./5. bustur sammen med gangforeningen Krudtuglerne.
Turen i år gik til Gavnø Slot og med frokost i Karrebæksminde.

Vi kørte fra Hundested kl. 07.45 og fra Frederiksværk kl.  kl. 08.00 og ankom til Gavnø slot og park
ved deres åbningstid ca. kl. 10, den er en flot engelsk inspireret landskabshave fra 1860-erne,
og rummer bl.a. et af Danmarks smukkeste og mest kendte tulipan anlæg.
Det dog nu var ved at være på det sidste, men stadig flot og seværdigt.

Vi  havde et ophold på godt 2 timers varighed, så de fleste fik også tid til et besøg på Slottet og så
nogle af de over 1.000 historiske malerier.
Mange fandt fandt også tid til en kop kaffe, en is eller anden forfriskning i havens Café Tulipanen.

                                                         

 

 

Kl. 12.45 var der afgang  til Karrebæksminde, og til en dejlig frokost på Restaurant Kanalkroen,
med en flot udsigt over kanalen.
Efter frokosten var der god tid til både at gå en tur over broen til Enø og til at gå rundt og se
på havnemiljøet i Karrebæksminde.

En del af os fik også muliged for et besøg på det lille fine Fiskeri- og bymuseum, som holdt
specielt åbent husfor os en uge før normal åbningstid.

Kl. 16 var der igen afgang nordpå, dog fandt chaufføren også tid til en tur med bussen rundt på Enø,
hvor nogle af deltagerne kunne genkende og udpege adresser på feriesteder, de havde besøgt på Enø.
Og efter den lille rundtur gik det nordpå, og vi var tilbage i Halsnæs ca. kl. 18.30.

o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o

Fredag den 20. oktober kl. 15 i Vognporten, Frederiksværk.
Hørte vi Karen Hegelund-Jensen fortælle om grønlandske traditioner før og nu.

Midt i den fremherskende kraftige vind, hvor der i andre dele af landet blev frarådet udkørsel,
mødte der aligevel 12 tilhørere til Karen Hegelund-Jensens interessante foredrag, der gennem
en række overhead billeder, fortalte om traditioner før og nu.
Karen som er opvokset, og har boet sit halve liv i Grønland fortalte om familiens traditioner
tilbage fra barndom, konfirmationer, bryllupper og andre familiehøjtider, som de var tidligere,
og som de er i dag.

Hun startede fortællingen med at fremvise en af sine meget flotte grønlandske nationaldragter,
der også blev sendt rundt i forsamlingen til almindelig beundring, og fortalte om fremstillingen
og betydningen af den.

Halsnæs NORDEN var vært med en kop kaffe / te med brød.

o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o –

Mandag den 13. november kl. 19 – ca. 21 havde vi Skumringstime.
I stearinlysenes skær
i ”Salen” på Hundested bibliotek.

Arrangement blev lavet i samarbejde med Halsnæs bibliotekerne. Årets tema var “Jul i Norden”,
og teksten blev hentet fra den norske forfatter Ingvild H. Riishøjs bog Stargate

Teksten blev som vanligt fortolket og oplæst af Forfatteren Hans Hansen. 

Texten, som blev oplæst, handlede i store træk om at: Julen nærmer sig i Oslobydelen Tøyen.
og vi følger Ronja og storesøsteren Melissa, som håber på en hvid jul – i dobbelt betydning.
Da deres far mister sit job på et julemarked, og begynder at hænge ud på værtshuset Stargate,
må søstrene tage over. Først er det Melissa, som i hans sted begynder at sælge grantræer,
men lidt efter lidt drages Ronja også ind i det som sælger af kranse.
Den prisbelønnede forfatter, Ingvild H. Riishøj, blander moderne hver-dagsrealisme med
referencer til de klassiske nordiske fortællinger. Stargate er en julehistorie om håb,
svigt og drømme, set ud fra barnets perspektiv”.

Ud over de forud-bestemte afsnit, til oplæsningen, fremdrog Hans H. adskillige andre passager
fra bogen, til stor fornøjelse og en bredere forståelse af bogen.

Før / efter oplæsningen  sang vi nogle nordiske sange til acompagnement af Bjørn Nielsen,

Og Foreningen NORDEN var vært med en forfriskning med kanelsnegle.