Afholdte arrangementer.

 

Onsdag den 29. november kl. 15 i Krudthuset, Frederiksværk.

Den 8. december 2017 kan vort nordiske broderland mod øst Finland fejre 100 års jubilæum som
selvstændig nation.
Selvstændigheden kom under 1. verdenskrig, men landet måtte først igennem en blodig borgerkrig,
og blev endvidere i 1939 også udsat for Sovjetunionens overfald. Og det blev indledningen til kampe
med støtte af forskellige allierede frem til slutningen af 2. verdenskrig –
Og  med en helt særlig rolle under den kolde krig.
18 tilhørere overværede med stor interesse, at Formand for Norden Egedal Jørgen Storm, med sin
baggrund som pensioneret oberstløjtnant – nu lærer i folkeskolen og historieelsker -, med et godt
lysbilledforedrag, fortalte om Finlands 100 års kamp som “Davids kamp mod Goliat”.
Om dansk deltagelse heri, samt om dagens Finland baseret på egne oplevelser gennem sin karriere.

Efter en kop kaffe / te med kage i pausen, var der tid til at runde af og svare på mange spørgsmål.

–  o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o –

Mandag den 13. november kl. 19 – havde vi  Skumringstime på Hundested Bibliotek.

Arrangementet var som sædvanlig lavet i samarbejde med Halsnæs bibliotekerne.
Igen en aften i stearinlysenes skær, hvor vi, ligesom tusindvis af mennesker i hele Norden
og Baltikum på samme tid lyttede på højtlæsning af den aktuelle tekst på hver deres sprog.

I år var temaet Øer i Norden, og afsnittet der var valgt til oplæsning fra den spændende bog Is
af den Ålandske forfatter Ulla-Leena Lundberg. Bogen er også indstillet til Nordisk Råds litteraturpris.

32 tilhørere lyttede til Forfatteren Hans Hansen, der på sin sædvanlige levende måde både fortalte
om Ålandsøerne generelt samt fortolkede og oplæse teksten.
Før og efter oplæsningen sang vi nogle nordiske sange akkompagneret af Frank Radich Nielsen.

Under arrangementet var Norden vært med en forfriskning af vin samt lidt mundgodt.

o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o –

Onsdag den 11. oktober kl. 19 i Krudthuset, Frederiksværk
Havde vi den store fornøjelse, at et af vore nordenmedlemmer Søren Christensen kom og med et
lysbilledforedrag fortalte os om en interessant del af sit i øvrigt meget spændende nordiske arbejdsliv,
som han afsluttede med en række år som Rigsombudsmand på Færøerne.

Til rigsombuddet hørte også et tjenesteskib Galeasen Thorshavn, bygget i Frederikssund i 1942.
Det startede sin sejlads med at blive inddraget som vagtskib for den tyske marine under 2. verdenskrig,
men overlevede dog sejladsen her i de minefyldte farvande.
Men derefter kom det op til sin påtænkte tjeneste på Færøerne, og havde et langt og uhyre spændende liv,
med dramatiske grundstødninger.
Samt deltagelse i – og spillet en rolle i – den største og mest langvarige krise mellem Færøerne og Danmark.

Efter foredraget var der mulighed for at genopfriske historierne ved at købe bogen Galeasen Thorshavn
i strømfyldt farvand.

– o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o –

Torsdag den 14. september Willumsens Museum og Jægerspris Slot
En dagtur hvor vi kørte i egne biler.  Turen var tilbudt også til  vore venner i Norden Båstad.
Vi mødes, 12 svenske og 10 danske deltagere ved indgangen til Willumsens Museum kl. 10.
Derefter gik vi ind og så museet, først en film af 10 – 15 min. varighed om Willumsens liv,
det gav en god baggrund for os at forstå hans deltagelse i mange forskellige kunstarter
gennem livet.
Se også hjemmesiden: http://www.jfwillumsensmuseum.dk

Kl. 12 til 13.30 nød vi sammen en god frokost på Gerlev Kro.

Derefter kørte vi til Jægerspris Slot. Danske konger har gennem tiden boet en del her,
og brugt det som jagtslot. Men det er nu mest kendt for perioden i midten af 1800-tallet,
hvor det var bolig for kong Frederik VII og Grevinde Danner.
Vi så deres stuer, som de blev indrettet af parret i 1854, og med forskellige samlinger,
slottet er, efter Frederik VII død i 1863 og Grevinde Danners i 1874 overgået til en stiftelse,
der fortsat driver Jægerspris Slot og Gods.

Desuden så vi en udstilling om det børnehjem, som Grevinde Danner oprettede på slottet i
1867, Udstillingen viste nogle stuer af børnehjemmet, som det så ud i 1930-erne.

Dagen afsluttede vi ved at få en god kop eftermiddagskaffe / te med kage kl. 15.30 til kl. 16
på Café Danner ved siden af Slottet.

o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o –

I samarbejde med Gangforeningen Krudtuglerne kørte vi lørdag den 17. juni en rigtig fin bustur til øen Omø.

Der var 20 deltagere fra Norden og 22 fra Krudtuglerne, så det var et  meget passende antal.

Kirken på Omø – Melbye foto

 Med færgen kl. 11 i Stigsnæs var vi ovre på Omø 3 kvarter senere.
Ved  færgelejet er der en lille by Kirkehavn med nogle fiskere,
et lille pizzeria, salg af is og cykeludlejning.

For at komme op til hovedbyen Omø by med kirke og spændende
gamle huse, var der en gåtur på godt en kilometer.
Bussen var ikke ovre med færgen.

Da der hverken er Taxa eller anden kørsel på øen, blev der lavet
en god aftale med en privatbil fra Café Loen,
som kom ned til færgen og hentede de gangbesværede.
Undervejs i arrangementet havde vi fået en god melding.
På grund af offentligt transporttilskud til danske øer, blev
prisen

Café Loen,  – Melbye foto

for færgen kun det halve af, hvad der var budgetteret med.

et medførte, til stor glæde for alle, at arrangørerne kunne være
vært med et par stykker smørrebrød på Café Loen til hver deltager.

Deltagerne fra Krudtuglerne fik vandret nogle gode kilometer på øen,
mange nåede at nyde en is på havnen,og fra Norden nåede et par
stykker også at få sig et frisk bad.

Kl. 16 efter 4 gode timer på øen gik færgen retur, og vi var tilbage i Halsnæs ca. kl. 19.

o – o – o – o – o –  o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o –

Tirsdag den 28. marts, afholdt vi et godt arrangement i Naverhulen, Helsingør.

Vi havde også reklameret godt for dette arrangement overfor foreningen Norden Båstad, de skulle jo ikke køre længere end Halsnæs-folkene fra Hundested, plus en lille sejltur. Og vi havde da også den store fornøjelse, at der kom 15 medlemmer derovre fra, og vi var 13 fra Halsnæs.

Og vi fik en sjov og informativ time, med et levende foredrag om navernes historie og de forskellige regler, der er tilknyttet disse rejsende håndværkere. Det var ikke fast arbejde hos en mester sydpå i Europa,  efter 6 måneder og 1 dag, hos den samme, skulle de (efter reglerne) videre til næste job. Foredraget sluttede med fællessang, Han var også eminent til at spille på harmonika, så vi sluttede med at synge naversangen “Å disse minder”, og til ære for svenskerne desuden “I Roslagens famn”, for fuld udblæsning.

Og så kom der mad på bordet, 2 stk. højt belagt smørrebrød pr. medlem, plus drikkevarer efter behov. Svenskerne, de havde alle taget toget gennem Hallandsåsen, så de behøvede ikke at tænke på plus eller minus de 2 promille.

Obs  alle vandrerstokkene i baggrunden
  1. Åh disse minder, fra du var en farende

     

 

 

 

 

Skal man nu tro på alt, han fortæller?
Men morsomt er det!